onsdag den 20. februar 2013

Pandekager

Når man holder fri, for at læse til eksamen, skal man naturligvis forkæles med pandekager til morgenmad.
Resultatet blev sådan :-)

Pandekagerne er ikke usunde eller fyldt med sukker og mel. De kan sagtens gøre det ud for en morgenmad, et mellemmåltid eller en dessert med god samvittighed!

Ovenstående løber op i 350 kcal med en fordeling på 31 % protein, 46 % fedt og 23 % kulhydrat (og nej, det er ikke for meget fedt).
Kulhydratindholdet kan mindskes yderligere, hvis man fjerner blåbærerne, men jeg synes de smagte godt, og der er også grænser for langt ned i kulhydrat man bør gå, hvis hjernen også skal have energi til at gå på arbejde/i skole mv.

Opskriften får I her (opskriften på pandekagedejen er fra www.netslank.dk):

Der bliver 1 liter dej svarende til ca. 25 mini pandekager eller ca 12-15 mellem størrelse.

200 gram cashewnødder (jeg havde kun 100 gram, så jeg tilsatte 100 gram hasselnødder)
1 banan (100 gram)
200 g kvark (eller skyr eller fromage frais)
6 æg
50 g valleproteinpulver (kan undlades, men jeg havde det med)
1 tsk flydende sødemiddel
1 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepulver
Saft og skal fra 1 økologisk citron

50 g Kærgården Steg og Bag til stegning

Blend cashewnødderne fint til mel.
Mos bananen.
Pisk alle ingredienserne sammen.
Bag pandekagerne på en varm pande med oliemargarine. Pas på den ikke bliver for varm, for pandekagerne skal nå at bage inden de kan vendes, og ellers risikerer man, at de bliver sorte. Pandekagen kan først vendes, når der er masser af huller i dejen og den er næsten tør på oversiden. De må heller ikke være for store, for så knækker de når de vendes, da der ikke er noget mel til at holde dejen sammen.
Man skal være opmærksom på, at der bruges mest fedtstof i starten for at 'mætte' panden. Dette er meget vigtigt, for ellers slipper de ikke. Derefter kan man med fordel hælde resten af kærgården i dejen :-)

Min portion er så:

100 gram pandekage (passede med 2 stk af min størrelse)
100 gram skyr
50 gram blåbær (eller andre bær)
lidt vanillepulver
1 tsk Isis perfect strø (kunstig strø-sukker, kan købes i de fleste supermarkeder)

Hold nu op hvor smagte det godt!!
.. og jeg blev virkelig, virkelig mæt, så det er ikke første gang jeg har lavet sådan en portion.

Velbekomme, og god træning :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar