fredag den 15. februar 2013

Nu på video + mad i byen

I går trænede jeg på en basic time. Basic timerne er hvor vi træner teknikken i nogle af de grundlæggende løft, som danner grundlag for alle andre øvelser/løft i Crossfit.

Løftet, som vi skulle træne, var et frontsquat, som oversat til dansk betyder en knæbøjning, hvor du har vægten foran dig.

Træneren spurgte, om vi havde lyst til at han filmede os, så vi kunne se vores teknik (eller mangel på samme :P) og jeg sagde naturligvis JA TAK!

Resultatet kan I se her:




Øvelsen er en benøvelse, men det var bestemt ikke mine ben der arbejdede den dag! Det er simpelthen så svært at holde sine overarme vandret på den måde, så det tog helt pusten fra mig.
Det er ikke armene der skal holde stangen, men ryggen og det kræver, at man skyder brystet frem og holder albuerne HØJT! Dette er især vigtigt, når man begynder at komme vægt på og løfte tungt.
Stangen vejer 20 kg, og det skal lige siges, at når jeg laver backsquat (samme øvelse, men vægten på ryggen), så kan jeg lave 5x5 gentagelser af 45 kg eller sådan noget.

Men filmen er taget sidst på timen og der fik jeg luret teknikken. Og som træneren sagde, så skulle der altså noget vægt på næste gang, når det nu så så pænt ud :-)
Grunden til at jeg har viklet trøjen om stangen er, at at ellers gnavede stangen på mine kraveben, og det gjorde pænt nas.

Men det er en super god måde at se sine løft på, og jeg fik at vide, hvad jeg kunne arbejde videre med :-)

Nå, vi var ude og spise i går.. og det er som regel et problem med maden, fordi jeg altid grovæder kartofler eller andet jeg ikke burde.
Men jeg har fundet en restaurant/café i Roskilde, som serverer små lækre tapasretter, som man selv kan vælge. Og de er stort set alle sammen rigtig gode PCO-mæssigt og smager rigtig godt :)

I går fik jeg:
Forret: Lakseroulade og carpacio med trøffelolie og parmesan
Hovedret: Hvidløgsmarinerede tigerrejer med fennikel, lam i gryde, lynstegt tun med mangosalat.
Dessert: Chokolademouse.... med sukker (ups).

Men man er jo ikke i byen så tit :-)

Det smagte i hvert fald rigtig godt, og jeg gik mæt derfra uden at føle mig helt proppet (som jeg gør når jeg har væltet mig i brød og kartofler).



2 kommentarer: