Jeg har rigtig svært ved at motivere mig selv til træning for tiden.
Om det skyldes, at jeg netop har holdt en uges pause grundet påskeferie hvor maden heller ikke har været optimal, det ved jeg ikke, men jeg føler mig meget tung i kroppen og øm i musklerne selv om jeg ikke har trænet. Jeg er meget træt og har det generelt ret underligt.
Jeg fortæller mig selv hver dag, at jeg ikke må stoppe nu. Jeg må ikke give op.
Alle møder muren - det er min tur nu. Hvis jeg stopper, vil jeg i løbet af ingen tid få den gamle form tilbage og det er bestemt ikke en form jeg ønsker igen.
Det kan godt være, at vægten ikke går ned af. Og det frustrerer mig rigtig meget. Men jeg kan mærke på min krop at den er stærkere - og det er også vigtigst.
Men jeg fik slæbt mig selv op til træning i dag for første gang efter påsken.
Opvarmningen bestod af ledøvelser, og så 3 runder á 25 air squats og 1 runde løb om laden. Så havde vi ligesom allerede lavet 75 air squats inden vi overhovedet var startet.
Dagens WOD var benchmark workout'en Fran, og ikke blot én runde, men to runder.
Fran er som følger:
21-15-9 gentagelser
Trusters (se youtube) (43/30 kg)
Pull-ups
Og så forfra og én omgang til.
Jeg måtte skalere vægten til 15 kg på første runde og 10 kg på anden runde. Jeg gik fuldstændig død på anden runde - mine arme syrede fuldstændig til.
Pull-ups måtte være med elastik/i ringe og kipping - focus skal ligge på tempo og ikke på vægt.
Så jeg lavede kipping ring rows som erstatning for pull ups.
Første runde færdiggjorde jeg på 6:20 min. På anden runde gik jeg som nævnt fuldstændig død, og derfor stod tiden på 14:52, da jeg var færdig med anden runde (ur ikke nulstillet efter første).
Jeg er tilfreds med tiden efter første runde, som også vil være den tid jeg fremover skal prøve at slå.
Med hensyn til mit mål om at nå 100 træninger i 2013, så har jeg til og med uge 13 deltaget i 26 WOD's og det er én træning foran målet på nuværende tidspunkt.
Nu vil jeg nyde resten af min påskeferie med ufatteligt lange arme.
Jeg håber I alle har haft en god påske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar