fredag den 26. april 2013

God træning + start forfra

Lad mig forklare titlen 'start forfra' først.
Jeg skrev tidligere om et 30-dages program som skulle kunne reset'e dit system og ændre forholdet til mad.
Jeg startede ganske vidst også, men jeg har været faldet i med et brag blandt andet med varme hveder i går.
Hvorfor? Jeg har ikke været ordentlig forberedt. Jeg har ikke haft tilstrækkelig med mad i huset, jeg har ikke planlagt mine måltider og jeg har ikke vidst hvordan jeg skulle tackle sult.

Jeg har nu købt bogen bag programmet og dermed fået en hel del større indsigt i hvad det er, hvorfor og hvordan det gøres.
Så jeg starter forfra på dag 1, og giver det endnu en værdig chance.

De gode nyheder er, at træningen i dag gik rigtig godt.
Den bestod af en 20 min AMRAP (As Many Rounds As Possible)

15 trusters med 15 RM. 15 RM betyder, at de 15 gentagelser skal laves med den vægt du nøjagtig kan løfte 15 gange. Det var 15 kg for mit vedkommende.
7 Toes 2 Bar - jeg kan ikke lave disse på grund af manglende grebsstyrke, så derfor hænger jeg bare i baren og løfter knæene så højt som muligt. Jeg kan også mærke at jeg er blevet bedre her
10 GHD sirups (Google dem) - det var min store sejr i dag. Jeg har ikke tidligere turde/haft kræfter til at læne mig helt bagover, men det kunne jeg i dag og jeg kunne også komme op :-D
10 Russian Kettlebell Swings 10 RM - det blev til 28 kg for mig. Dét der begrænsede mig her var igen mit greb - jeg følte at jeg havde kræfter til at løfte mere vægt, men grebet kunne ikke holde til det.

Så det var dejligt at kunne mærke lidt fremgang i dag :-) det gav også lidt på motivationen.

God weekend og god træning!

fredag den 19. april 2013

Status

Så er der gået næsten 2 uger på stenalderkost (tilnærmet) og hvad har jeg så fået ud af det?

Jeg kan virkelig godt mærke, at jeg ikke længere får mine mælkeprodukter (læs: skyr).
Jeg havde faktisk ikke troet, at jeg var mælkeallergiker, men efter at have undgået mælk, er det nu tydeligt, at vi ikke er gode venner.

Jeg har på det seneste døjet meget med bumser på ryggen - meget ulækkert! Jeg troede de skyldtes PCO'en pga det mere mandlige hormon, men efter 3 dage uden skyr var de væk.
Derudover så har jeg fået pænere hud i ansigtet.

Derudover har jeg også på de 2 uger:
- fået meget mere energi: jeg kan du nøjes med at sove fra 22.30 til 06.00 ca, hvilket er en markant forbedring i forhold til før.
- bedre mæthedsfornemmelse: jeg kan nu næsten undvære mine mellemmåltider og dermed nøjes med 3 hovedmåltider
- mindre oppustet
- mindre sukkertrang

Ang. vægten, så står den stille men jeg er overbevist om, at det skyldes for lidt grønt, for meget mørk chokolade og generelt lidt cheats hist og pist.
Så derfor har jeg forpligtet mig til et 30 dages program, som i kort udgave går ud på at spise helt ren stenalderkost! Jeg har heldigvis fundet en måltidsplan med måltider til 30 dage, så det er bare at følge den :-)
Programmet hedder Whole30 og I kan læse meget mere om det hvis I laver en Google-søgning.

Jeg må ikke veje mig mv. under programmet fordi det fjerner fokus fra dét det handler om - nemlig at få renset ud og 'genstartet' kroppen. Men når de 30 dage er overstået, så vil jeg gerne stå frem med resultater :-)

Jeg beklager at det er længe siden jeg har fået lavet et indlæg,
I dag har stået i køkkenets tegn med hjemmelavet hønsefond, mayonnaise og klaret smør. I morgen skal vi ned på en gård ved Sorø, hvor man kan få masser af økologiske grøntsager og hjemmeslagtet økologisk kød :-)

fredag den 5. april 2013

Paleo aka stenalderkost?

Jeg har længe været fascineret af stenalderkosten, men ikke rigtig haft redskaberne til at prøve det af.
Jeg synes ikke rigtig, at der har været nogle inspirerende opskrifter på nettet og Thomas Rodes bog om samme emne indeholder meget komplicerede opskrifter, hvilket ikke har tiltalt mig (hvorfor jeg faktisk overvejer at sælge den igen, selv om jeg fik den i julegave og det var et ønske).

Men så i dag faldt jeg over en reklame på nettet, hvor man kunne købe en e-bog med over 300 paleo-opskrifter og samtidig få en bog om urter, én om desserter, én med en madplan og én med hurtige og simple opskrifter. Samlet kostede det 200,- og de reklamerede endda med, at hvis man ikke var tilfreds, så kunne man få alle pengene tilbage indenfor 60 dage.

Jeg har nu købt bogen, og jeg skal love for, at det fik mine tænder til at løbe i vand - og opskrifterne virker LETTE at gå til, med relativt få indgedienser, hvilket er meget vigtigt for mig.

Af opskrifter som skal afprøves indenfor den nærmeste fremtid kan nævnes:
- Pandekager med friske bær
- Kyllinge Fajitas
- Rejer med cremet spinat
- Mandelsmør-chokolade-blåbær-smoothie
- Macademia og avocado smoothie
- Flæskesteg med hvidløg og rosmarin

Ja, jeg kunne blive ved - alle opskrifterne ser simpelthen bare så lækre ud - og vigtigst af alt, der er billeder til alle opskrifterne. Jeg duer ikke til kogebøger uden billeder.

Jeg har indtil videre kun kigget i bogen med de 300 opskrifter samt madplanen, og jeg er bestemt ikke skuffet, tværtimod faktisk positivt overrasket.
Den eneste ulempe er, at bogen er amerikansk, så nogle gange skal man lige have fat i google translate for at finde ud af, at 'parsley' på engelsk betyder persille, men det er heldigvis det mindste problem.

Paleo-kost ligger heldigvis meget op af PCO-kost, så der er ingen skrubler der.
Det eneste man skal være påpasselig med er, ikke at få for meget frugt samt ikke at indtage sirup mv.,  som der bruges i nogle paleo-desserter.

Her er et billede fra bogen. Hvis ikke dét ser lækkert ud, så ved jeg ikke hvad der gør.

MUMS MUMS MUMS!
og velbekomme.

Hvis nogle skulle være interesserede, så kan bogen købes på http://paleorecipebook.com

I kommer bestemt til at høre mere herfra omkring mit paleo-eksperiment.
Nu skal paleo-kosten prøves af - kan jeg mon få det bedre? - det kan i hvert fald ikke blive værre.

For lige pt. har jeg det ikke særlig godt: sulten, træt, lækkersulten, øget vægt mv. mv., så jeg er villig til nærmest alt.

På gensyn.

mandag den 1. april 2013

Når man bare ikke gider - og Franx2

Jeg har rigtig svært ved at motivere mig selv til træning for tiden.
Om det skyldes, at jeg netop har holdt en uges pause grundet påskeferie hvor maden heller ikke har været optimal, det ved jeg ikke, men jeg føler mig meget tung i kroppen og øm i musklerne selv om jeg ikke har trænet. Jeg er meget træt og har det generelt ret underligt.
Jeg fortæller mig selv hver dag, at jeg ikke må stoppe nu. Jeg må ikke give op.
Alle møder muren - det er min tur nu. Hvis jeg stopper, vil jeg i løbet af ingen tid få den gamle form tilbage og det er bestemt ikke en form jeg ønsker igen.
Det kan godt være, at vægten ikke går ned af. Og det frustrerer mig rigtig meget. Men jeg kan mærke på min krop at den er stærkere - og det er også vigtigst.

Men jeg fik slæbt mig selv op til træning i dag for første gang efter påsken.

Opvarmningen bestod af ledøvelser, og så 3 runder á 25 air squats og 1 runde løb om laden. Så havde vi ligesom allerede lavet 75 air squats inden vi overhovedet var startet.

Dagens WOD var benchmark workout'en Fran, og ikke blot én runde, men to runder.

Fran er som følger:
21-15-9 gentagelser
Trusters (se youtube) (43/30 kg)
Pull-ups

Og så forfra og én omgang til.

Jeg måtte skalere vægten til 15 kg på første runde og 10 kg på anden runde. Jeg gik fuldstændig død på anden runde - mine arme syrede fuldstændig til.
Pull-ups måtte være med elastik/i ringe og kipping - focus skal ligge på tempo og ikke på vægt.
Så jeg lavede kipping ring rows som erstatning for pull ups.

Første runde færdiggjorde jeg på 6:20 min. På anden runde gik jeg som nævnt fuldstændig død, og derfor stod tiden på 14:52, da jeg var færdig med anden runde (ur ikke nulstillet efter første).

Jeg er tilfreds med tiden efter første runde, som også vil være den tid jeg fremover skal prøve at slå.

Med hensyn til mit mål om at nå 100 træninger i 2013, så har jeg til og med uge 13 deltaget i 26 WOD's og det er én træning foran målet på nuværende tidspunkt.

Nu vil jeg nyde resten af min påskeferie med ufatteligt lange arme.
Jeg håber I alle har haft en god påske.